Individuel terapi

for børn, unge og voksne

INDIVIDUEL TERAPI

Ønsker du en forandring i dit liv?

Individuel terapi er for dig der oplever negative følelser i dit liv og ønsker at forandre dette. Måske har du tankemylder, uro i kroppen, en følelse af angst, stress, meningsløshed, ensomhed, sorg, savn eller måske oplever du, at du ikke får taget dig sammen til de ting, du gerne vil. Individuel terapi er for dig, der savner nogle af dele disse tanker og følelser med, og som ønsker at skabe en forandring i dit liv.

Når du kommer i individuel terapi hos mig, vil mit udgangspunkt først og fremmest være at forstå dit liv, som det ser ud lige nu. Du er den, som kender dig selv bedst, og derfor finder vi sammen ud af, hvad det er, som skal have opmærksomhed først. Du behøver ikke at have forberedt samtaleemner på forhånd, og måske er du ikke engang selv klar over, hvad du har brug for, hvilket er helt naturligt. Det finder vi ud af sammen. Jeg vil gennem samtale på en rolig og støttende måde hjælpe dig med at komme tættere på det, som føles rigtigt for dig.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig med de eventuelle spørgsmål, du måtte sidde med.

 

 

 

Følsom kvinde

individuel terapi

børn og unge

Individuel terapi kan være en stor hjælp for børn og unge, der har det svært. 

Oplever du at dit barn eller unge ikke trives?

Måske har dit barn en bekymrende adfærd? Måske har det svært ved at komme i skole eller ud blandt andre mennesker? Måske føler du, at det er svært at opretholde fortroligheden og kontakten mellem dig og dit barn? Måske kæmper det med angst, lavt selvværd, tvangspræget adfærd eller har et misbrug af alkohol eller andre rusmidler.

Der kan være ting i dit barns liv eller i jeres liv som påvirker dit barn mere end du forestiller dig og som dit barn har svært ved at tale med dig eller andre om.

Når dit barn eller den unge kommer i terapi hos mig

Når dit barn kommer i individuel terapi hos mig, vil mit udgangspunkt først og fremmest være at forstå dets liv og dets udgangspunkt som det ser ud lige nu. Barnet eller den unge er den som kender sig selv bedst og derfor finder vi sammen ud af, hvad det er som skal have opmærksomhed først – hvad det er som er vigtigst at starte med.

Jeg hjælper barnet eller den unge på en stille og rolig måde, til at få øje på dets egne ressourcer, så det bliver mere og mere i stand til at skabe den forandring der skal til, for at bryde de uhensigtsmæssige mønstre, det er fastlåst i for i sidste ende selv at blive i stand til at skabe mere glæde, lyst og balance i sit liv igen.

Klar til en snak?