Klienterne siger

“Birgitte skabte med sit venlig og kompetente væsen en tryg ramme, hvori vi begge blev forstået, fik luft og følte os set og hørt af hinanden. Birgitte formåede at afdække dårlige mønstre uden at nogen af os følte sig gjort forkert. Vi nåede frem til bedre samtale, nærhed og kærlighed.” 

Mand 60 år/kvinde 50 år

“At være i terapi hos Birgitte hjalp min ekskone og mig til at snakke bedre sammen og samarbejde som skilsmisseforældre. Birgitte mødte os åbent og nysgerrigt uden at dømme eller tage nogens parti, og hendes rolige og meget behagelige måde at være på gjorde, at jeg følte mig i trygge hænder hos hende.” 

Mand 27 år

“Terapien gav os som familie en anledning til fælles fokus og fordybet samtale omkring en svær tid. Birgittes skabte et trygt rum til at lytte og fortælle på en måde, hvor vores vanlige indbyrdes rollemønstre og relationsforhold blev sat på pause.”

Kvinde 34 år

Hjertet alternativt favicon
Hjertet alternativt favicon

“Det har været et meget givende forløb, hvor vi hver især er kommet til orde og har kunnet formulere på en tryg måde, hvilke tanker, følelser og ønsker, man har til forholdet. Birgitte har sørget for, at vi hver især fik taletid uden afbrydelser, hvilket bevirker, at den anden part hører, hvad der bliver sagt i stedet for inde i hovedet mere at tænke over, hvad vedkommendes næste træk eller evt. forsvar er. Birgitte har skabt en åben, varm og tryg atmosfære , der skaber samarbejde i stedet for kamp mellem parterne. Vi kan varmt anbefale hende til andre.”

Kvinde 73 år/mand 68 år

 

”Terapien har givet mig og mine 4 børn et fælles sprog og forståelse af hinanden og vore forskellige roller i en sag om seksuelle krænkelser begået af de ældstes stedfar. Skyld, skam, fortrængninger og problematikker omkring efterfølgende at mærke egne grænser er blevet sikkert og respektfuldt behandlet. Terapien afdækkede underliggende mønstre bag vreden, frustrationen og mistilliden rettet mod mig, der kom af et oplevet svigt af beskyttelse i en sårbar periode. Vi kunne se hinanden i et nyt lys med mulighed for forsoning og indsigt.”

Kvinde 63 år